Mindhelper

Du lytter til artiklen Depression: 13 typiske tegn du skal holde øje med.

Orker du ingenting? Føler du dig trist og modløs? Og har det stået på i et stykke tid? Det kan være tegn på, at du har en depression. Her får du de mest almindelige symptomer, og du får viden om, hvor du kan få hjælp.

Alle har dårlige dage: Triste tirsdage og sure søndage, hvor humøret bare styrtdykker.

Depression er noget helt andet. Her forsvinder tristheden ikke efter en dag eller to. Næh, den fortsætter i ugevis eller månedsvis. Og den stikker meget dybere.

Men der findes heldigvis veje ud, og langt de fleste får det bedre inden for et halvt år, hvis de får den rette behandling.

Hvis du er i tvivl om, om du har en depression, så er det super godt, at du handler på din mistanke. Depression viser sig på mange måder, men du kan starte med at se, om du kan genkende nogle af følgende typiske tegn på depression.

Her inden vi går i gang med tegnene, vil jeg lige sige, at det er vigtigt, du husker på, at selvom du kan genkende et eller flere af følgende tegn, så er det ikke nødvendigvis sikkert, du har en depression.

Nu til tegnene.

Det første tegn er at du føler dig nedtrykt og trist.
Nogle dage er det bountystrand. Andre dage er det kviksand. Sådan er det i livet. Det går op og ned, og vi bliver alle ramt af modgang og nedture: Det kan være kæresten slår op, at du dumper til eksamen eller måske mister dit job. Og det gør nas.
Men som regel ved vi godt, at vi nok skal komme ovenpå igen før eller siden.

Med en depression er det anderledes. Her opleves tristheden bundløs og endeløs, og lige meget hvad du gør, føler du ikke, at du ændre tingene.

Nogle gange er det noget bestemt, der udløser en depression – fx at du mister et menneske, som du holdt meget af. Men andre gange rammer depressionen ud af det blå, uden at du aner hvorfor.

Og det synes jeg lige, vi skal høre et eksempel på. Så her kan du høre Sara fortælle om dengang, hun som 18-årig fik en depression.

Ja, det var altså Sara, der oplevede at blive ramt af depression, selvom hun egentlig følte, hun var et godt sted i livet. Hun er et godt eksempel på, at depressionen kan komme ud af ingenting, og hun er heldigvis også et eksempel på, man kan få det godt igen.
Og det er altså rigtig vigtigt at du husker på det, hvis du på et tidspunkt selv bliver ramt.

Nu skal vi til tegn #2, som handler om, at du ikke føler den samme glæde ved tingene.
”Jeg mistede lysten til alt. Jeg kunne ikke mærke noget. Hvorfor skulle jeg tage i skole? Hvorfor skulle jeg overhovedet leve? Alt virkede ligegyldigt og meningsløst.” Sådan siger Charlotte, der fik en depression midt i gymnasiet.

Har du det på samme måde, og oplever du også, at ting, der tidligere gjorde dig glad, nu føles tomme og ligegyldige?

Mange beskriver det også som en følelse af tomhed indeni. Ser du på dit liv udefra, kan du måske godt få øje på ting, du – på papiret – burde være glad for. Du kan bare ikke mærke det.
Tingene betyder simpelthen ikke det samme for dig længere.

Det er også et tegn, hvis du føler dig drænet for energi.
En ung har fx fortalt os følgende: ”Jeg kunne ingenting. Jeg kunne ikke børste tænder eller gå i bad. Det eneste, jeg kunne, var at ligge i min seng. Min krop føltes sindssygt tung. Bare det at løfte min arm krævede enormt meget energi.”.

Et typisk tegn på depression er netop, at selv små ting i dagligdagen føles uoverkommelige. Mange oplever derfor, at de allermest bare lyst at sove eller ligge i sengen hele tiden, så de kan få fred.

At være træt eller drænet for energi betyder dog ikke nødvendigvis, at du er deprimeret. Der kan være mange grunde til træthed, og det linker vi til en artikel om i den skrevne artikel. Lytter du fra en app, så finder du alle links i beskrivelsen.

Tegn #4 er, at du føler dig værdiløs.
Måske kender du tanker som disse:
Jeg kan aldrig finde ud af noget.
Folk ville have det bedre uden mig.
Ingen kan lide mig.

Rigtig mange, der kæmper med depression, er super hårde ved sig selv og føler sig mislykkede og værdiløse.

Det kan også være, at du sover rigtig dårligt.
Hvis du fx har svært ved at falde i søvn, eller sover uroligt. Eller vågner med et spjæt klokken 4.04 uden at kunne falde i søvn igen.

Søvnproblemer kan være et tegn på depression. Og måske du ikke kan falde til ro, fordi tanker og bekymringer konstant kværner rundt i hovedet på dig. Det kan også være, du har svært ved at falde i søvn, fordi du ligger meget i sengen i løbet af dagen.

Det næste tegn er, at du spiser mere eller mindre, end du plejer.
For ligesom din søvn siger din appetit også meget om, hvordan du har det. Nogle med depression oplever, at de mister lysten til mad.
Andre spiser mere (og måske også mere usundt), end de plejer - fordi maden giver en kortvarig følelse af ro og tilfredshed i kroppen.

Det syvende tegn er, at du har svært ved at huske ting og koncentrere dig.
Måske dine tanker ræser i alle retninger, når du laver lektier eller vil læse en bog. Det er noget rigtige mange kan genkende, men det kan også være et tegn på depression.

Det er selvfølgelig vildt frustrerende ikke at kunne koncentrere sig og huske. Men bare rolig: Langt de fleste oplever, at evnen til at fokusere vender tilbage, når depressionen letter.

Nummer 8 - Du bebrejder dig selv, at du har det dårligt.
‘Hvis bare jeg havde handlet anderledes eller været anderledes, så ville jeg ikke have det sådan her.’
Sådan er der mange med depression der tænker. De bebrejder nemlig sig selv, at de har det dårligt.

Det kan også være, du føler skyld, fordi du ikke har overskud og energi til at være der for andre lige nu. Eller måske går med en konstant følelse af at være til besvær.

Det er helt almindeligt at have det sådan. Men husk nu på: Det er ikke din skyld, hvis du har en depression. Det er ikke noget, du selv har valgt. Og det er slet ikke noget, du har fortjent.

Det 9. tegn er at du bekymrer dig meget.
Alle kender til at bekymre sig: ‘Hvad nu, hvis dit’ og ‘Hvad nu, hvis dat’. Folk med depression oplever imidlertid tit, at bekymringerne løber løbsk. At de kører rundt dag og nat – og fylder meget mere end normalt.

Andre bliver ved med at vende tilbage til bestemte situationer i fortiden og grubler over ting, de har gjort eller undladt at gøre. ‘Hvorfor sagde eller gjorde jeg også det?’ Eller: ‘Hvorfor greb jeg ikke den mulighed?’

#10 er at du har svært ved at træffe valg.
Vi træffer alle stribevis af valg hver dag. Hvornår skal jeg stå op? Hvilken trøje skal jeg tage på? Hvad skal jeg spise til morgenmad? Typisk kører det bare helt af sig selv. Vi træffer beslutninger lynhurtigt og nærmest uden at tænke over det.

Et typisk tegn på depression er derimod, at du har svært ved at træffe beslutninger. Du føler dig lammet. Også selvom der kun er tale om bitte-små valg. Måske fordi du frygter at vælge det forkerte. Måske fordi du simpelthen ikke kan overskue valgmulighederne og samle tankerne lige nu.

Det kan også være, du trækker dig ind i dig selv.
Prøv at tænk efter her: Er du begyndt at holde dig mere og mere for dig selv? Har du ikke det samme overskud til at være sammen med vennerne? Eller orker du slet ikke være sammen med dine forældre?
Vi har alle perioder, hvor vi har ekstra brug for at være alene. Det er helt normalt, men det kan være et tegn på depression, hvis dit overskud og din lyst til at være sammen med andre har ændret sig meget på det seneste.

Det næstsidste tegn vi har med er, at du bliver lettere vred og irriteret.
Igen: Det er helt normalt at blive vred og irriteret af og til. Men prøv at lægge mærke til, om du måske har ændret dig. Fx om du bliver lettere vred eller reagerer mere voldsomt end du plejer.

Vi er alle forskellige, og nogle vender tristhed og frustration indad og bebrejder sig selv, at de har det skidt. Andre retter frustrationerne udad.
Og det behøver ikke at være i form af vilde vredesudbrud. Det kan også være, at du bare føler dig gnaven og let bliver irriteret på folk omkring dig, uden at du viser det meget tydeligt.

Det sidste tegn er selvmordstanker.
‘Det vil være nemmere, hvis jeg ikke var her.’ Eller: ‘Jeg har ikke lyst til at leve mere.’ Sådan tænker mange, der kæmper med en depression.

Disse tanker føles helt vildt skræmmende. Det er derfor meget vigtigt, at du taler med nogen, hvis du har selvmordstanker.
Det kan fx være dine forældre eller en god ven.
Hvis du hellere vil snakke med en, der ikke kender dig, så husk, at du – helt anonymt – kan chatte eller ringe til en rådgiver fra Livslinien. Dem linker vi også til i den skrevne artikel.

Nu har du hørt lidt om de meget normale tegn på depression, og hvis du kan nikke genkendende til flere af dem ovenover, så har du måske en depression – uden det dog er sikkert.
Uanset om du har en depression eller ej, så er det altid en god idé at tale med nogen om, hvordan du har det. Og nu får du derfor 5 forslag til, hvem du kan gribe fat i:

Det første forslag er at du taler med dine forældre eller en god ven.
Det er nemlig et rigtig godt sted at starte ud.
Du kan fx sige, at du har kigget på en liste med tegn på depression – og synes, at du kan genkende flere af dem hos dig selv. Måske har de også lagt mærke til, at du har ændret dig på det seneste?

Uanset hvad, så er det vigtigt, at de ved, hvordan du har det, så de kan støtte dig.

Det andet råd er at få hjælp på din skole eller dit uddannelsessted.
På de fleste skoler sidder sundhedsplejersker, studievejledere og lignende klar til at hjælpe. Har du en lærer, som du klikker særligt godt med, så kan du selvfølgelig også gribe fat i ham eller hende.

Du kan også ringe eller chatte med en frivillig – det er gratis og helt anonymt.
Nogle har nemlig mest lyst til at tale med én, de ikke kender. En, som du kan være 100 % anonym overfor.

Så derfor, at der findes gode hjælpetilbud på nettet. Du kan fx ringe eller chatte med en frivillig hos Børnetelefonen eller Headspace. De hjælper hvert år tusindvis af unge.

Hos DepressionsLinien sidder der også frivillige klar til at snakke med dig. Flere af dem har selv haft en depression, så de ved, hvad det vil sige.

Det fjerde råd er, at du snakker med din læge.
Alle danskere har deres egen personlige læge, og din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, om du har en depression eller ej. Og guide dig videre, hvis du har brug for mere hjælp – eksempelvis hos en psykolog.

Hvis du er nervøs for at skulle bestille en tid hos lægen, eller har praktiske spørgsmål, så kan du tjekke vores guide Alt du skal vide om at gå til lægen, som vi også linker til.

Det sidste råd er en påmindelse om vores brevkasse på mindhelper.dk.
Den kan du nemlig altid skrive til og få gode råd til, hvad du kan gøre.
I brevkassen kan du også se andre brevkassespørgsmål fra unge, der har skrevet ind til os og spurgt, om de har en depression.

Nu har du fået en række råd til, hvordan andre kan hjælpe dig, men du tænker måske også på, hvad du selv kan gøre?
Det er meget vigtigt, du husker, at depression ikke er noget, du skal klare på egen hånd.
Når det er sagt, så findes der meget, du selv kan gøre for at passe på dig selv og puffe til depressionen.
Det har vi skrevet om i vores guide med 10 råd til, hvad du selv kan gøre. Link er i den skrevne artikel eller i beskrivelsen i din podcastapp.

Her til sidst vil jeg lige fortælle lidt om, hvorfor nogle rammes af depression.
Det er nemlig ikke ligesom et brækket ben, hvor der er en klar årsag. Ved depression er det typisk ikke muligt at pege på én enkelt årsag til, at nogle får sygdommen.

Typisk er det en blanding af mange forskellige ting. Måske har din mor eller far bokset med noget lignende? Eller måske har du været udsat for hårde ting? Hvis man bliver mobbet eller holdt udenfor i lang tid, kan det fx udløse en depression.

Depression kan også være en reaktion på svære ting her og nu i dit liv. Ting, du ikke føler du kan håndtere eller kontrollere – fx voldsom kærestesorg, problemer derhjemme eller i skolen.

Uanset hvad er altså rigtig vigtigt, at du husker følgende:
Hvis du er ramt af en depression, så er du langt fra alene (100.000-200.000 danskere har en depression).
Det er også vigtigt at sige, at det ikke er din skyld, og at langt de fleste får det godt igen med den rette behandling.

Den skrevne artikel slutter vi af med en video, hvor Sara, du tidligere hørte, fortæller om, hvordan pårørende kan hjælpe en med depression. Den video synes jeg, du nu skal gå ind at se. Ellers linker vi også til en række af artikler, der måske er nyttige for dig.

Det var alt fra mig i denne omgang, og jeg håber, du nu er blevet klogere på, om du har en depression og ved, hvad du skal gøre herfra.
Du finder links til andre relevante artikler i beskrivelsen eller i den skrevne artikel.