Mindhelper

Du lytter til artiklen Opfind en figur til tunge tanker – og få det lettere med dem

Trækker negative tanker og bekymringer dig ned? Her får du en enkel teknik, der kan hjælpe. Den indeholder en eddikesur papegøje, en rullekrave og en lille smule humor.

Allerførst vil jeg starte med at spørge dig om, om du har set Disney-tegnefilmen Inderst Inde?
Ellers kan vi varmt anbefale den. Den er både sjov og rørende og en god måde at blive klogere på dine tanker og følelser på.

Kort fortalt så følger man i filmen hovedpersonen Riley, der er en ung pige. Og så hendes 5 grundfølelser, som er gjort til personer med hver deres navn, karakter og udseende. De hedder Glæde, Triste, Frygt, Afsky og Vrede. Triste er for eksempel sådan en blå nedtrykt type, mens den røde Vrede hele tiden hidser sig op.

Filmen er ikke bare god underholdning. Den viser dig også en teknik, der kan hjælpe dig med at få mere luft til dine svære tanker. Lad os kigge lidt nærmere på den.

Teknikken går ud på, at du gør stemmen i dit hoved til en figur
Idéen er, at du opfinder en karakter eller figur til den tanke eller følelse, du gerne vil have det lettere med. Præcis ligesom de 5 grundfølelser i Inderst inde er blevet til personer i Rileys hoved.

Men hvad får du så ud af det, tænker du måske? Jo, nu skal du høre …

Mange af os har fx en streng indre kritiker. En stemme der i tide og utide hakker på os, og fortæller os, at vi ikke er gode nok. Det siger sig selv, at det kan være ekstremt opslidende at lytte til de her tanker. Ikke mindst hvis du stoler blindt på alt, hvad de fortæller dig.

For at lægge lidt afstand til dem kan du med fordel opfinde en fiktiv figur til de selvkritiske tanker. Det kan fx være en eddikesur papegøje, som du forestiller dig sidder på din skulder og hele tiden hvisker grimme ting i dit øre.

Det lyder måske lidt fjollet. Men der er mening med galskaben.
Fordi problemet er, at vi let kommer til at tage vores tanker alt for personligt og alvorligt. Fordelen ved at opfinde en figur til tankerne er, at den kan hjælpe dig med at forholde dig mere frit og afslappet til dem.

Idéen er altså, at du minder dig selv om, at det ikke er dig, der tænker alle de her tanker. De kommer derimod helt af sig selv i bestemte situationer, eksempelvis når du skal noget vigtigt eller føler dig presset og usikker.

Det kan lyde som en lille ting, men mange oplever, at de ubehagelige tanker bliver meget lettere at rumme, når de eksempelvis forestiller sig, at de kommer fra en eddikesur papegøje på skulderen i stedet for fra en selv.

Nu har du hørt lidt om, hvad teknikken går ud på. Og hvordan den kan hjælpe dig.
Nu er det din tur til at opfinde en figur til de tanker eller følelser, som du går og bokser med.

Det første trin er, at du vælger hvilken tanke eller følelse figuren skal repræsentere
Det kan være, at du plages af bekymringer. Så kan du fx opfinde en karakter, du kalder ’Bekymrede Bente’. Men det kan også være ‘Kritiske Kristian’, ‘Nedrakkeren Niels’ eller ‘Usikre Ulla’. Eller hvad der nu lige passer til dig.

Det er rigtig fint, hvis du får lidt humor med i det. Det hjælper dig nemlig med at lukke lidt af alvoren ud af tanker og følelser, som ellers kan være rigtigt svære at rumme.

Så langt så godt.
Så kommer vi til trin 2.
Når du har valgt et navn til din figur, skal du forsøge at få lidt flere detaljer på den, så du bedre kan se den for dig. Slip fantasien løs og tænk fx over følgende spørgsmål:

Hvordan ser din figur ud?
Hvordan opfører den sig?
Og hvad er helt særligt ved den?

Lad os for sjovs skyld prøve at brygge videre på figuren ‘Bekymrede Bente’.
Hun kunne fx være en sød, men også meget ængstelig, lille dame. Måske med håndtaske, pagehår og rullekrave. Ja, faktisk meget ligesom figuren ‘Triste’ i filmen Inderst inde.

For Bekymrede Bente er der kun én ting, der tæller: Tryghed.
Og hun ser det derfor som sin fornemmeste opgave konstant at minde dig om alt det, der kan gå galt.

Hendes råd lyder sådan her: ’Lad hellere være. Gør det ikke. Det bliver utrygt.’

Det er vigtigt at huske, at Bente på ingen måde er ude på at ødelægge dit liv. Hun vil bare så gerne passe på dig og har derfor vænnet sig til altid at forestille sig det værste. ‘Hellere en bekymring for meget end en lidt for lidt’ er hendes motto.

For Bente handler ALTING med andre ord om tryghed og om at passe på. Men livet er jo meget mere end det. Du har garanteret en masse drømme og ting, du gerne vil. Det kan for eksempel være, at du drømmer om at rejse, møde nye mennesker og lære nyt. Og netop her er Bente en fæl lyseslukker, fordi hun straks får øje på alt, der kan gå galt.

Stoler du blindt på alt, hvad hun fortæller dig, risikerer du altså, at du kommer til at vende ryggen til en masse, som egentlig er vigtigt for dig – men som Bente fortæller dig er alt for farligt at kaste sig ud i.

Kunsten er altså at øve dig i at finde ud af, hvornår det er værd at lytte til Bente, og hvornår det er bedre at møde hende med et venligt: ‘Nu er du altså lidt for langt ude, Bente …’

For de fleste er det noget, vi øver os på livet igennem. Men trin for trin kan vi blive bedre til ikke at lade bekymringerne og andre tanker og følelser styre os blindt.
Vi håber derfor, at du har fået lyst til at opfinde din egen figur. Og ellers er du naturligvis også meget velkommen til at låne Bente eller den sure papegøje.

En anden fordel ved teknikken er, at den kan gøre det lettere for dig at snakke med andre om dine tanker. Prøv fx at se forskellen på de to sætninger herunder:

Sætning 1: ‘Jeg begik en fejl i skolen i dag, og så sagde jeg til mig selv: ‘Jeg er uduelig’’

Sætning 2: ‘Jeg begik en fejl i skolen i dag, og så gik min papegøj på skulderen helt grassat. Han begyndte straks at skræppe op om, hvor helt igennem uduelig, jeg er.’

Kan du se forskellen?

I det første eksempel er det svært ikke at komme til at tage den ubehagelige tanke meget alvorligt og personligt. I det andet eksempel hjælper figuren dig med at få lidt afstand til den. Og det gør, at du får mere rum til at vælge, hvordan du vil forholde dig til den.

For at kunne bruge figuren i dine snakke med andre, kræver det selvfølgelig, at du fortæller dem om den. Ellers bliver de nok ret forvirrede, når du pludselig begynder at tale om en sur papegøje på din skulder eller en dame ved navn ‘Bekymrede Bente’ 🙂

Sig fx til dine forældre, din ven eller kæreste, at du har fundet en teknik, der hjælper dig med at forholde dig til dine bekymringer eller selvkritiske tanker på en ny måde.
Og fortæl dem så lidt om figuren, som du har opfundet. Du kan selvfølgelig også tippe dem om artiklen her, så de selv kan læse om teknikken.

Jeg håber, du vil prøve teknikken af og se, om den ikke også kan hjælpe dig, ligesom den har hjulpet mange andre. I den skrevne artikel slutter vi af med at linke til en række andre artikler, der også kunne være nyttige for dig. Lytter du med fra en podcastapp, finder du et link til den skrevne artikel i beskrivelsen.