Mindhelper

Du lytter til artiklen Bliver du mobbet? Få 7 gode råd til at stoppe mobning.
Bliver du holdt udenfor, drillet eller slået? Uanset hvad, så husk at mobning aldrig er okay. Her får du 7 råd til at sætte en stopper for mobberiet.

Mange skammer sig over at blive mobbet. De føler, at det er deres egen skyld og oplever det som et nederlag at bede om hjælp.
Men du skal vide, at du langt fra er den eneste, der bliver mobbet, og at mobberi aldrig er din egen skyld.
Mobning kan – og skal – stoppes!

Og husk så lige på, at tusinder har stået i den samme situation før dig. Og at de kom videre. De fik hjælp til at komme fri af mobningen.

Første skridt er, at du åbner op og fortæller andre om det – også selvom det gør ondt. Mobning er ikke et problem, du skal klare alene.

Måske tænker du nu: ‘Bliver jeg rent faktisk mobbet, eller er det bare mig, der overreagerer, er for sart, pylret eller selv lægger op til det?’

Det er helt normalt at være i tvivl.
Men uanset om du ved, at du bliver mobbet, eller er i tvivl, så er løsningen den samme: Tal med nogen om, hvordan du har det.

Mobning er nemlig ikke noget, du skal affinde dig med. Dit liv kan blive anderledes. Det kan blive rigtig godt, selvom du måske lige nu tænker, at det er håbløst. At det er umuligt at sætte en stopper for mobberiet.

Du kan starte med disse 7 kærlige råd:
Det første råd er at tale med dine forældre om problemet.
Måske synes du, at det er svært at fortælle dine forældre, at du bliver mobbet. Måske vil du ikke forstyrre eller være til ulejlighed … eller du er bange for, at din forældre bliver kede af det.
Det er helt forståeligt, at du bekymrer dig. Din situation er presset. Men vi synes alligevel, du skal række ud. Forældre er til for at hjælpe i den her slags situationer. Hvis du har svært ved at få taget hul på snakken med dine forældre, så har vi skrevet en guide om netop det. Den finder du et link til i den skrevne artikel. Lytter du med fra en podcastapp, finder du et link til den skrevne artikel i beskrivelsen.

Det næste råd er at fortælle din lærer om mobningen.
Måske sker mobningen på din skole? Så bryd tavsheden og tal med dine lærer om, hvad du oplever. De fleste skoler har anti-mobbepolitikker, og der er generelt et stort fokus på at stoppe mobning. Dine lærere vil helt sikkert gerne hjælpe dig – og ja, skolen har faktisk pligt til at hjælpe dig med at sætte en stopper for det. Du har ret til at blive behandlet ordentligt i skolen!

Men første skridt er, at dine lærere ved, hvad du bliver udsat for. Først da kan de gøre noget ved det. Så find en lærer, du er glad for … eller måske skolesundhedsplejersken eller en studievejleder.

Hvis du ikke har lyst til at snakke direkte om dine problemer, så kan du fx starte med at skrive en besked. Skriv, at du har noget, som du gerne vil snakke om.

Du kan også finde hjælp på nettet.
For måske du ikke har mod på at tale direkte med nogen om mobberiet lige nu. Så start med at skrive til en hjælper på nettet!
På nettet findes der mange steder, hvor du kan få hjælp. Også anonymt. Du kan fx chatte med en frivillig hos Børnetelefonen eller skrive til Mindhelpers brevkasse.

‘Hvorfor skulle det hjælpe?’, tænker du måske.
Det spørgsmål har Ole Kibsgaard et super godt svar på i klippet du skal høre nu. Han siger, at det er som om, at problemer bliver fortyndet en smule, når vi deler dem med andre. De går måske ikke væk. Men de bliver lidt lettere at have med at gøre. Hør lige, hvad Ole har at fortælle:

Nå, så kom vi til det fjerde råd - Gør ting, der gør dig glad.
Mobning kommer let til at fylde rigtig meget i dit liv. Og det er fuldt forståeligt.
Prøv ikke desto mindre at gøre ting, som du godt kan lide, og som plejer at give mening for dig. Ting, som gør dig glad.
Se en god eller sjov film. Læs en bog – eller løb, cykl eller gå en tur, hvis det plejer at hjælpe.
Formålet er, at du giver dig selv et lille afbræk. Så mobningen kommer lidt i baggrunden. Det behøver ikke være kæmpestore ting, bare en lille pause.

Det næste råd er at skrive dine tanker og følelser ned.
Det at skrive er for mange en supergod måde at få styr på sine tanker og følelser på. Du bliver klogere på dig selv og dine tanker, hvis du skriver ned, hvad du er udsat for, og hvad det sætter i gang hos dig. Det gør dig stille og roligt stærkere.
Desuden bliver det nemmere for dig at fortælle andre om det, fordi du har beskrevet det grundigt for dig selv.

Det næstsidste råd er at øve dig i at stoppe de negative tanker om dig selv.
For mange bebrejder sig selv, at de bliver mobbet. De tænker, at det er deres egen skyld, og at de nok ikke fortjener bedre.

Men ingen – heller ikke dig – fortjener at blive mobbet. Alle har ret til at blive behandlet ordentligt.

Det er helt naturligt, hvis mobningen starter en masse negative tanker inden i dig om dig selv – og det slider på selvværdet.

Hvis du er begyndt at tale hårdt og ondskabsfuldt til dig selv, så kan du med fordel læse vores 3-trins guide til, hvordan du kan udfordre negative tanker om dig selv. Den finder du også et link til i den skrevne artikel.

Det syvende og sidste råd er at møde andre unge.
Og her tænker vi på nogen unge der er uden for dit normale miljø. Det kan fx være som frivillig i en klub eller organisation. Vejen til at falde i snak med andre er kortere, når I er fælles om noget. Du kan også mødes med andre unge, der har det svært.
Der er over 100.000 klubber og foreninger i Danmark, så mulighederne er mange. Find ud af, hvad du har lyst til, og søg efter tilbud i nærheden af dig. En god mulighed er også at tjekke din lokale ungdomsskole og se, hvad de tilbyder.

Du får lige 3 eksempler her:
- Vil du gerne gøre noget for andre, kan du måske finde et frivilligt arbejde hos Ungdommens Røde Kors.
- Eller måske du kender til Headspace? Headspace har mødesteder spredt over hele landet og her kan du mødes med andre unge eller tale med en voksen. Ingen problemer er for store eller små.
- Der er også foreningen Ventilen, som hjælper ensomme unge. Tilbuddet er for unge i alderen 15-25 år.

Nu har du fået en række gode råd, og så vil jeg gå lidt videre med at fortælle om, hvad forskellen er på drilleri og på mobning.
Det er svært at sige præcist, hvornår drillerier forvandler sig til mobning. Vi har alle forskellige grænser. Det som den ene oplever som sjove drillerier, kan ramme en anden hårdt og opleves som mobberi.

Mobning er, når dine grænser igen og igen bliver overskredet. Når de andre ikke holder op, selvom du siger stop. Og det står på gennem længere tid.

Det kan være svært at forstå, hvorfor nogen kaster sig ud i at mobbe.
Ved første øjekast virker mobberne måske fulde af selvtillid. Se-mig-jeg-er-en-helvedes-kal-typer. Men inderst inde har mobbere det tit dårligt med sig selv. Mange kæmper fx med lavt selvværd – og har brug for at hakke på andre, fordi de aldrig føler sig gode nok.

Typisk er det ikke bare én, der mobber. Mobberi er nemlig som en smitsom sygdom, der lynhurtigt kan sprede sig til en hel gruppe. Måske er der par stykker, der starter, men lige så stille slutter flere og flere sig til. Nogle fordi de er bange for at ryge ud af gruppen, hvis de ikke deltager. Andre frygter måske selv at blive ofre for mobningen –andre glemmer simpelthen at tænke sig om.

Mobning kan vise sig på mange måder, men set fra helikopteren findes der to former for mobning: direkte mobning og indirekte mobning.

Direkte mobning er overgreb, hvor mobberne står ansigt til ansigt med offeret. Måske bliver du kaldt grimme ting eller ydmyget. Eller måske får du ødelagt ting, bliver slået, sparket eller på anden måde udsat for fysiske overgreb.
Indirekte mobning kan være mindst lige så ødelæggende som direkte mobning. Men den er mindre synlig. Det kan fx være, at andre sladrer eller sætter rygter i gang om dig. Men det kan også være, at du bliver holdt udenfor, eller at folk lader som om, at de slet ikke ser dig.

Det oplevede 19-årige Nina fx Hun fortalte os følgende:
”Pigerne mobbede mig på en anden måde end drengene. De holdt mig udenfor og ignorerede mig.”

Hvorfor er det egentlig, at mobning føles så slemt, tænker du måske.
Det er fordi, mennesket er et socialt dyr. Vi har brug for at føle os som en del af flokken, brug for at føle os set og værdsat. Det rammer os derfor stenhårdt at blive holdt uden for fællesskabet.

Ligesom vold er mobning et overgreb, hvor man bliver krænket og får overskredet sine grænser. Måske bliver man vred og siger fra de første gange. Men hvis mobberiet står på i længere tid, ender mange med at vende mobberiet mod sig selv og begynder at tænke:
- ‘Det er ok, at andre behandler mig dårligt’.
- ‘Jeg fortjener alligevel ikke bedre’.
- ‘Det er også min egen skyld.
Mobning kan på den måde give dybe ar på sjælen, og mange kæmper med følgerne af mobning længe efter, at mobberiet er hørt op. Det kan fx være i form af lavt selvværd eller ensomhed.

Her til sidst vil jeg lige kort fortælle, hvad du kan gøre, hvis du er vidne til mobning.
Så er det nemlig vigtigt, at du handler. Vi har alle et ansvar for at sætte en stopper for mobberi.
Derfor har vi også skrevet en guide, hvor du får 6 råd til, hvad du kan gøre, hvis du er vidne til mobning. Den finder du et link til i den skrevne artikel.

Det var faktisk alt jeg havde med til dig i dag. Hvis du bliver udsat for mobning, så håber jeg, du kan bruge rådene, og at du kommer mobningen til livs. I den skrevne artikel linker vi til en række andre artikler, der måske er nyttige for dig. Lytter du med fra en podcastapp, finder du et link til den skrevne artikel i beskrivelsen.

Som det allersidste vil jeg lige fortælle dig om 16-årige Thomas. Thomas blev gennem det meste af folkeskolen udsat for grov mobning. Han blev slået og fik ødelagt sine ting, men han fik sat en stopper for det. Til det sagde han følgende:
”Man skal ikke være bange for at fortælle det til sine venner eller forældre, selvom det kan være rigtig svært at få det sagt. De vil kun hjælpe og støtte dig. Det er en kæmpe lettelse at tale om det.”

Husk derfor lige på, at det kan blive bedre, hvis du er udsat for mobning. Du kan læse hele Thomas’ historie via link i den skrevne artikel.