Mindhelper

Du lytter til artiklen Angstanfald: Når en falsk alarm i hjernen får frygten til at løbe løbsk.
Kæmper du med angstanfald? Eller har du mistanke om, at du har haft et? Få den vigtigste viden om angstanfald og råd til, hvordan du passer på dig selv lige her.

¨Lige pludselig blev jeg bange. Og jeg vidste ikke, hvad jeg var bange for. Det var sindssygt ubehageligt. Jeg kunne slet ikke være nogen steder.”
Sådan beskriver Sebastian Klein sit første angstanfald i klippet herunder:

Kender du det? Har du også oplevet, at en bølge af frygt pludselig skyllede ind over dig uden, at du forstod hvorfor?
Allerførst skal du vide, at angstanfald ikke er farlige. De føles sindssygt ubehagelige, men de er ikke farlige.

Og heldigvis findes der meget du kan gøre for at passe på dig selv og forebygge nye anfald.
Et godt sted at starte er at blive klogere på, hvad der egentlig sker i kroppen, når man får et angstanfald. Det gør nemlig tit, at de føles en anelse mindre skræmmende. Så det skal vi kigge lidt på nu.

Start med at forestil dig det her: Du slentrer ned ad en villavej en skøn sommeraften. Alt ånder fred. Men så sker det … En bister bulldog fræser pludselig ud lige foran dig. Lynhurtigt fanger din hjerne, at der er fare på færde. Pulsen stiger til det dobbelte. Musklerne spændes. Og alle sanser zoomer ind på den firbenede trussel foran dig. Alt sammen helt uden, at du tænker over det.

Dét du oplever der på fortovet er i virkeligheden en urgammel og super smart overlevelsesmekanisme. Din hjerne opsnapper en trussel, og 1-2-3 er du klar til at kæmpe eller flygte.

‘Okay, men hvad har det med angstanfald at gøre?’ Tænker du måske.
En hel del faktisk.

Det er nemlig præcis den samme kamp-flugt-mekanisme, der tænder i dig under et angstanfald. Forskellen er bare, at her er der ingen savlende bulldog eller andre trusler, der kan forklare, at din krop reagerer, som den gør.

Du kan altså tænke på angstanfald som en falsk alarm i din hjerne. En alarm, der fortæller din krop, at nu er tid til at kæmpe eller flygte. Måske går alarmen af helt ud af det blå. Eller måske starter den i en presset situation – eksempelvis til en eksamen eller før du skal præsentere noget for klassen. Resultatet er det samme: Du bliver anspændt og kampklar. Præcis, som hvis du stod over for en fysisk trussel.

Angstanfald varer typisk ikke ret længe.
Angsten skyller ind over dig og peaker efter et par minutter. Derefter klinger den af. Men tit mærkes det som længere tid, fordi anfaldene føles så ubehagelige.

Og noget af det mest skræmmende ved angstanfald er, at du ikke forstår, hvad der sker. Måske tænker du:
Hvorfor begynder mit hjerte lige pludselig at hamre?
Hvorfor begynder jeg at svede og ryste?
Eller Hvad sker der med mig?

Den slags tanker. Og fordi, der ikke er en synlig forklaring, går hjernen tit i gang med at lede efter forklaringer andre steder.

Måske spørger du dig selv: Er jeg ved at miste kontrollen fuldstændig? Er jeg ved at blive sindssyg? Er jeg ved at få et hjerteanfald eller er jeg ved at dø?

Helt naturlige tanker. Men desværre kommer de let at forstærke uroen i kroppen, så du havner i en ond cirkel, hvor angsten bare stiger og stiger. Og du begynder måske også at blive svimmel, få kvalme eller kvælningsfornemmelser.

Angstanfald er ikke sjove at stå i, så derfor skal vi nu kigge lidt på, hvad du kan gøre for at forebygge og håndtere sådan nogle anfald. Og derfor kommer der nu 6 råd, du kan bruge.
Det første råd er at snakke med dine forældre eller andre tæt på dig om, hvordan du har det
Alt for mange, der har haft et angstanfald, går alene med det. Måske skammer du dig eller frygter, hvordan folk vil reagere.
Men hør lige her: Angstanfald er meget almindelige. Og selvom det måske føltes, som om du var lige ved at blive sindssyg eller dø, så sker det ikke. Angstanfald er vildt ubehagelige, men ikke spor farlige.
Et godt sted at starte er at gribe fat i dine forældre. Sig til dem, at du har haft et angstanfald, og at det føltes virkeligt skræmmende. Bum, så er det ude. Og dine forældre får mulighed for at støtte dig.
Har du brug for hjælp til, hvordan du får taget hul på snakken med dine forældre? Så kan du læse vores guide til at snakke med forældre om svære ting. Den linker vi til i den skrevne artikel. Lytter du med fra en podcastapp, så finder du et link til den skrevne artikel i beskrivelsen.

Duer det ikke at snakke med dine forældre, så husk, at du kan også kan få hjælp på din skole eller uddannelsessted.
En tredje mulighed er at få hjælp på nettet. Her kan du være 100 % anonym. Alle ugens dage kan du fx chatte med en frivillig hos Børnetelefonen eller Headspace.

Så kommer vi til næste råd: Lær at berolige dig selv med enkle vejrtrækningsteknikker.
Munke og kloge koner har vidst det i årtusinder: Du kan berolige dig selv med din vejrtrækning. Kæmper du med angstanfald, kan du både bruge vejtrækningsteknikkerne til at forebygge anfald og til at stoppe dem i opløbet.
Hvis du er nysgerrig på vejrtrækningsteknikker, så kan du tjekke vores guide ”Pust uro ud med to enkle vejrtrækningsteknikker.” Den linker vi også til i den skrevne artikel.

Det tredje råd er at skrue ned for stress og pres i hverdagen.
For meget stress og angstanfald er ikke nogen god kombination. Langvarig stress slider på dig og øger faktisk også risikoen for angstanfald. Hvilket igen kan få din stress til at blive værre. Det er en ond spiral, så derfor er det vigtigt, at du husker at passe på dig selv i hverdagen.

Råd #4: Giv dine katastrofetanker et kritisk tjek.
Alle os mennesker har en stemme indeni, der kværner løs døgnet rundt. Har du nogensinde stoppet op og lagt mærke til, hvordan du taler til dig selv?
Mange kæmper med det psykologer kalder for katastrofetanker. Det er tanker, hvor du konstant forestiller dig, at det værste vil ske. Hvis et angstanfald er ved at komme snigende tænker du måske: ‘Jeg mister kontrollen’ eller ‘Jeg ender helt sikkert med at besvime’. At tænke på den måde er enormt hårdt, og det kan være med til at udløse angstanfaldet.
Heldigvis findes der teknikker til at puffe til negative tankemønstre. Dem kan du læse meget mere om i vores guide ”Undersøg dine bekymringer som en detektiv.” Den linker vi til i den skrevne artikel.

Det femte og næstsidste råd er at dyrke motion og på den måde brænde dine stresshormoner af.
Du vil sikkert ønske, at du er mindre anspændt? At du har lettere ved at falde i søvn og at du kan få en pause fra dine bekymringer?
For mange er motion faktisk en vigtig del af løsningen. Motion løsner blandt andet op for spændinger i krop og hoved, og så giver det tankerne en pause fra bekymringerne, fordi vi mennesker har svært ved at koncentrere os om flere ting på én gang. Motion er derfor både sundt og effektivt.

Det sidste råd er at finde ro med enkle mindfulness-øvelser.
Amanda på 18 har kæmpet med angst i flere år. Noget af det, der har virket for hende, er mindfulness.
Daglige meditationsøvelser har hjulpet hende med at skrue ned for bekymrede tanker, og når de alligevel popper op, så har hun teknikker, der gør, at hun ikke så nemt bliver revet med af tankerne.
Og du behøver altså ikke finde røgelsespindene frem, eller tage til et tibetansk kloster for at bruge de her mindfulness-øvelser. Næ, de tager faktisk kort tid, og du kan lave dem stort set overalt.
Vi har samlet en artikel med 4 enkle mindfulness-øvelser, du kan prøve allerede i dag. Den linker vi til i den skrevne artikel.

Nu har du hørt lidt om hvad et angstanfald er og fået en række gode råd, der forhåbentlig kan hjælpe dig. Nu vil jeg fortælle lidt om, hvorfor nogle egentlig rammes af angstanfald.
For angstanfald er ikke helt lige så simpelt som et brækket ben tit er. Det er typisk ikke muligt at pege på én enkelt årsag til, at nogle får dem.
Måske har du i lang tid været under stort pres? Stress og pres slider på dig – og gør, at du kommer ud af balance. Og det gør, at risikoen for at få et angstanfald stiger.
Eller måske har du været udsat for hårde eller voldsomme ting? Eksempelvis: mobning, ulykker eller svære ting i familien. Det kan for nogle også udløse angstanfald.

De fleste oplever heldigvis kun et enkelt angstanfald.
Eller de får dem med lange mellemrum.
Men nogle rammes af flere anfald inden for kort tid og udvikler det, der kaldes panikangst.

Panikangst viser sig på flere måder. Måske fylder angsten for at få et nyt anfald så meget i dit hoved, at du har svært ved at fokusere på andet. Måske frygter du at miste kontrollen eller blive sindssyg. Eller måske begynder du at undgå steder og situationer, som du forbinder med dit angstanfald.

Genkender du det?
Så er det vigtigt, at du får hjælp. Der findes nemlig gode behandlingsteknikker.
Og det er typisk sådan, at jo hurtigere du får hjælp, desto lettere er det at slippe af med angsten.

Ja, så nåede vi til artiklens afslutning.
Hvis du er nysgerrig på det her emne og gerne vil vide mere, så skal du lige være opmærksom på, at angstanfald og panikanfald er to ord for det samme.
Hvis du vil søge mere info, så skal du derfor lige være opmærksom på, at nogle bruger ordet ‘panikanfald’ i stedet for ‘angstanfald’.

Ellers er der bare tilbage at sige, at jeg håber, du har nydt artiklen, er blevet lidt klogere på, hvad angstanfald er og hvorfor nogen får det. Og så håber jeg, du kan bruge nogle af de råd, du har hørt.
I den skrevne artikel slutter vi af med at linke til en række andre artikler, der kunne være noget for dig. Dem synes jeg, du også skal tage et kig på, hvis du har lyst til at vide mere om emnet. Lytter du med fra en podcastapp, finder du et link til den skrevne artikel i beskrivelsen.