Mindhelper

Du lytter til artiklen Lavt selvværd: 7 gode råd til, hvordan du får det bedre med dig selv.

Kæmper du med lavt selvværd, så mist ikke modet. Dit selvværd kan lige så stille bygges op igen, og derfor får du nu 7 gode råd til, hvordan du får det bedre med dig selv.

’Jeg er en fiasko.’
’Jeg dummer mig altid.’
’De andre kan jo ikke rigtig lide mig.’

Kender du den slags tanker? Måske drøner de rundt i dit eget hoved. I så fald er du langt fra alene. Rigtigt mange går rundt med en negativ stemme inde i hovedet. En stemme, der kværner dagen lang, og en stemme, der taler dem ned og kører hårdt på selv ved den mindste lille fejl.

Når den stemme har kørt på længe nok, så begynder det at slide på dit selvværd.
Men heldigvis kan dit selvværd styrkes. Du kan lære at skrue ned for de negative tanker. Lære at sætte pris på dig selv, som du er.

Men lad os være ærlige fra start: Der findes ingen hokus-pokus-løsning til bedre selvværd. At bryde gamle tankemønstre kræver tålmodighed. Skridt for skridt kan du imidlertid få det bedre med dig selv. Og du kan begynde allerede i dag.

Her får du nemlig 7 tips til, hvordan du kan få et bedre selvværd. Og før du tager munden for fuld med alle 7 tips på én gang, så husk at starte i det små: Find ét tip, som du har mod på og prøv det.

Tip nummer 1 er at sige en god ting til dig selv hver morgen.
Du kan starte med at lave en aftale med dig selv om, at du de næste 14 dage starter dagen med at sige noget pænt til dig selv. Stil dig foran spejlet og sig eksempelvis:
“Jeg har flotte fregner”.
“Jeg var en god ven i skolen i går”.
“Jeg er knivskarp til matematik”.
Den slags. Det føles måske underligt i starten. Men klø på og bliv ved.

Fidusen er, at du lige så stille omprogrammerer din hjerne ved at blive mere opmærksom på dine gode sider. Det, du fokuserer på, vokser simpelthen. Øvelsen kræver, at du gentager det i minimum 14 dage – og meget gerne længere.

Så kommer vi til næste tip: Lad være med at sammenligne dig med andre hele tiden.
Vi mennesker er flokdyr. Vi sammenligner os konstant med andre mennesker. Din tip-tip-tip-oldefar skulede sikkert også over til naboen for at tjekke, om han slæbte federe ål hjem til bopladsen.
Men den evige sammenligningskamp slider. Særligt, hvis du kæmper med dårligt selvværd. Hvorfor? Fordi sammenligningerne næsten altid ender med, at du tænker, de andre er sjovere, klogere og lykkeligere end dig.

Start derfor med at lægge mærke til, hvor meget du sammenligner dig med andre. Er det nogle bestemte, som du sammenligner dig med? Er det i bestemte situationer? Jo mere opmærksom du bliver på dine tankemønstre, jo lettere har du ved at bryde dem.

Gør I stedet som Oscar Wilde. Han sagde:
Be yourself, everyone else is already taken.

Når vi er ved det her med sammenligninger, så får du lige et lille bonus-tip.
Vær lige ekstra opmærksom på, hvor meget du spejler dig i andre på sociale medier. Folk poster sjældent billeder af sig selv på Facebook, når de er krøllede, triste og alene. Nope – de plukker i stedet nøje de bedste, sjoveste og mest overskudsagtige billeder – og måske bliver de liiige redigeret en smule også.

Den slags glansbilleder er svære at leve op til.
Og resultatet bliver hurtigt, at du risikerer at komme til at føle dig trist, forkert og kedelig sammenlignet med alle de andre.
Hvis du har oplevet det, så er du langt fra den eneste.
Fordi forskere har fundet ud af, at Facebook-kiggeri kan få vores humør til at styrtdykke. Simpelthen fordi vi er programmeret til konstant at sammenligne os med andre.

Det var lige et lille bonus-tip, og nu går vi videre til #3: Øv dig i at acceptere, at du ligesom alle andre begår fejl.
Vi begår alle fejl. Sådan er det at være menneske. Men bokser du med lavt selvværd kan det være super svært at acceptere, at du også begår fejl. Måske går du i flere dage og slår dig selv i hovedet med noget, du har sagt eller gjort.
‘Hvorfor fanden sagde eller gjorde jeg også det’.
Og det kickstarter altså en hel lavine af grublerier.
‘Hvad tænker de andre nu om mig? Vil de mon stadig være venner med mig?’

Øv dig i at stoppe den slags tankestrømme, før de tager over. Spørg i stedet dig selv, hvad du ville have sagt, hvis det var din bedste ven, der havde lavet en fejl. Ville du så være lige så hård? Sikkert ikke.

Vi stiller tit langt hårdere krav til os selv end til alle andre. Det er okay, at de andre fucker up i ny og næ. Herregud, de er jo bare mennesker. Men for dig selv gælder der helt andre regler. Du skal svæve fejlfrit og perfekt gennem livet.

Ret skørt, når man tænker over det, er det ikke?

Hvis du har svært ved at skrue ned for din indre kritiker, så tag det bare helt roligt. Vi har nemlig skrevet en guide om det, hvor du lærer at udfordre negative tanker om dig selv. Den finder du et link til i den skrevne artikel – lytter du med fra en podcastapp, finder du et link til den skrevne artikel i beskrivelsen.

Det næste tip er at finde frem til dine styrker.
Måske du er verdensmester i at spotte dine egne fejl? Vi foreslår, at du vender bøtten på hovedet – og i stedet øver dig i at fokusere på dine styrker. Måske har du aldrig tænkt over, at du overhovedet har styrker? Det har du!

Alle mennesker har forskellige styrker. Det kan fx være nysgerrighed, kreativitet eller mod.
Bokser du med lavt selvværd, er det en ekstra god idé at lave en “plus-liste” med dine styrker. Det bygger dig op og giver dig styrke, når de negative tanker kommer rullende.
Der findes faktisk 24 grundlæggende styrker, som vi mennesker kan have. Dem linker vi til i den skrevne artikel.

Tip #5: Få andre til at lave en liste med ting, du er god til.
Kender du det, at du leder efter noget i timevis. Du kan simpelthen ikke finde det. Og så kommer din mor forbi og siger: ‘Jamen, den ligger jo lige der’. Lige foran snuden på dig.
Sådan er det også tit med de ting, vi er gode til. Vi kan ikke få øje på dem selv, men for alle andre er det indlysende.
Et godt trick er derfor at bede en ven eller et familiemedlem om at skrive en liste med 5 gode ting ved dig. Du vil sikkert opleve, at de får øje på ting, som du ikke selv havde blik for.

Bagefter kan du gemme listen, så du hele tiden har den ved dig. Den kan være en super støtte, når selvværdet knager.

Du kan også gøre en forskel for andre.
Frivilligt arbejde er en genial selvværds-booster. Du spreder glæde og gør en forskel for andre. Samtidig får du mulighed for at prøve en masse ting af. Fx at lede en flok vilde spejdere eller hjælpe andre unge med lektierne. Hvis du ikke tror på, du kan gøre en forskel, så skal du bare lytte til Dalai Lama. Han sagde nemlig følgende:
“Hvis du tror, du er for lille til at gøre en forskel, så prøv at sove med en myg.”
Med andre ord: Vi kan alle gøre forskel – og det gør både en forskel for andre og os selv.

Her kommer det 7. og sidste tip: Tal med dine forældre om, hvordan du har det.
Og ja det har du sikkert hørt 10.000-gange før: Tal med dine forældre om, hvordan du har det.
Og nu gentager vi det så. Men det er altså et godt råd. Det er alt for tungt at gå med problemer alene, og dine forældre vil garanteret gerne hjælpe dig.
Er du i tvivl om, hvordan du skal tage hul på snakken med dine forældre, så kan du læse vores artikel ”Sådan taler du med dine forældre om svære ting”. Den linker vi til i den skrevne artikel.

Hvis det ikke duer at tale med dine forældre lige nu, så tag dig et kig omkring og find en anden, du snakker godt med. Det kan for eksempel være din klasselærer eller din venindes mor.
Det afgørende er ikke så meget, hvem du taler med. Det afgørende er, at du ikke brænder inde med dine tanker og følelser.

Jeg håber du kan bruge et eller flere af de råd, du lige har fået, men måske du har brug for mere hjælp. Og det vil jeg fortælle lidt om, hvordan du kan få.
Det er helt almindeligt at tvivle på, om du er god nok, og om andre i virkeligheden kan lide dig. Men du skal helst ikke have det sådan hele tiden. Og heldigvis er der mange, der gerne vil hjælpe dig.
Et godt sted at starte er på din skole eller uddannelsessted. Her kan du fx tale med din lærer, og ellers har skoler også tit ansat en psykolog, sundhedsplejerske eller en anden, du kan tale med.

Ellers er Headspace også rigtig god at kende. Headspace har mødesteder spredt over hele landet. Her kan du mødes med andre unge eller tale med en frivillig. Ingen problemer er for store eller små. Du kan også ringe eller chatte med dem.

På nettet findes også mange hjælpemuligheder for unge. Du kan fx skrive helt anonymt til Mindhelpers brevkasse. Her kan du også læse spørgsmål fra over 2.000 andre unge – blandt dem er der mange der har skrevet ind omkring deres selvværd.

Som du kan høre er det heldigvis muligt at få hjælp til at forbedre selvværdet. Nu vil jeg derfor lige give dig 3 gode grunde til, hvorfor det er en god idé at arbejde med dit selvværd.

Den første grund er, at du lærer at sætte pris på den du er.
Mange med lavt selvværd føler ikke, at de er noget værd i sig selv.
De føler, de kun er noget værd, når de gør noget. Og det fører til, at de hele tiden føler, at de skal præstere. At de skal gøre noget ekstra godt. Og det slider.

Det slider dig op, hvis du hele tiden føler, du skal præstere.

Når du styrker dit selvværd, så finder du også mere ro. Du finder ud af, at livet ikke er en kampplads, hvor du hele tiden skal gøre noget mere. Og det er en kæmpe lettelse, når du opdager det.

Den anden grund er at du bliver gladere.
Lavt selvværd forvrænger vores billeder af os selv. Du kender måske det, at du begår en fejl. Bagefter vender og drejer du den i dage- og ugevis oppe i hovedet. Alt imens den vokser og vokser for dig.
I stedet for at tænke: hey, alle begår fejl, så ser du fejlen som et bevis på, at du ikke er noget værd.
Får du omvendt ros, så er du sikkert slem til at slå det hen. Du tager ikke rosen til dig og bliver glad, men tænker måske i stedet, at andre bare roser dig for at være flinke.

Ved at styrke dit selvværd kan du få et mere præcist billede af dig selv, hvor du lige så stille lærer at acceptere, at du ligesom alle andre har både styrker og svagheder. Det gør det meget nemmere at slappe af og nyde livet. Også når du begår en fejl.

Den tredje grund er at du bliver bedre til at håndtere modgang.
Modgang rammer os alle. Kæresten slår op. Eksamen går i fisk. Eller du laver en kæmpe brøler til weekendens fest. Sådan er livet.
Men bokser du med manglende selvværd rammer modgang bare ekstra hårdt. De negative oplevelser skærer sig ind i knoglerne som endnu et bevis på, at du ikke er noget værd.

Ved at styrke dit selvværd lærer du at håndtere modgang uden at blive skudt helt i sænk. Det gør stadig nas, når kæresten slår op. Men du behøver ikke at se det som et bevis på, at du er værdiløs og derfor aldrig nogensinde vil kunne finde en ny kæreste.

Nu har du hørt en helt masse om selvværd, men hvordan ved man egentlig, om ens selvværd er lavt, normalt eller måske endda højt?
Selvværd er summen af dine tanker om dig selv. Både, hvad du synes du er god og dårlig til.
Du er langt fra alene, hvis du har svært ved at sætte pris på dig selv, som du er. Eksperter skønner, at 300.000-400.000 danskere kæmper med lavt selvværd.

Når man taler om lavt selvværd, så er de typiske tegn følgende:
Du tænker negativt om dig selv.
Du bliver let skuffet over dig selv.
Og du stiller store krav til dig selv.

Årsagerne til lavt selvværd kan variere meget, men selvværdet grundlægges i barndommen.
Lige fra du er helt lille, sammenligner du dig med andre – og vurderer:

Hvad er jeg den allerbedste til?
Hvad er jeg god til?
Hvad er jeg elendig til?
Hver eneste oplevelse i din opvækst bliver som brikker i et puslespil, der fortæller historien om dig som menneske.

Mennesker omkring dig har også stor betydning for dit selvværd. Det er vigtigt for os, at vi tidligt i livet oplever, at vi har værdi i os selv. At vi ikke behøver at præstere og gøre os fortjent til andres kærlighed. Det betyder dog ikke, at man hele tiden skal have ros. For meget ros kan faktisk også være med til at undergrave ens selvværd.

Andre årsager til dårligt selvværd kan være mobning, ensomhed eller svigt i barndommen.

Men husk: Selvom grundstenene til dit selvværd bliver lagt i barndommen, så er det aldrig for sent at styrke det. Masser af folk før dig har kæmpet med dårligt selvværd og fået det meget bedre. Trin for trin. Måned efter måned.

Ja. Ligesom du måske har undret dig over, hvad selvværd er for en størrelse, så har du måske også undret dig over, hvad forskellen er på selvværd og selvtillid.
De to ting er på en måde to sider af samme mønt: den ene side er synlig for andre, den anden mærker du kun selv.

Selvtillid handler om din tro på egne evner. Når du står foran en udfordring, så er forskellen på høj og lav selvtillid om du tænker ‘Yes, det kan jeg sagtens’ eller ‘Æv, det klarer jeg aldrig’.

Selvværd handler derimod om, hvordan du har det med sig selv. Om du inderst inde tænker ‘Hey, jeg er god nok – også selvom jeg dummer mig engang imellem’. Eller om du hele tiden føler, at du skal præstere for at gøre dig fortjent til andres venskab, interesse eller kærlighed.

Selvtillid og selvværd hænger ofte sammen. Har du fx masser af selvtillid, har du som regel også stærkt selvværd – og omvendt. Men det behøver ikke være sådan.
Nogle udstråler fx masser af selvtillid udadtil og får måske meget ros, men inderst føler de sig aldrig gode nok. Mange, der kæmper med perfektionisme og stiller alt for høje krav til dem selv, har det fx sådan.

Det var faktisk alt, vi havde til dig i denne omgang. Jeg håber, du kan bruge nogle af rådene, og du er blevet klogere på dit selvværd og hvorfor det er vigtigt at arbejde med.
I den skrevne artikel linker vi til en række andre artikler, der kunne være nyttige for dig. Lytter du med fra en podcastapp, finder du et link til den skrevne artikel i beskrivelsen.