Mindhelper

Du lytter til artiklen I kulkælderen? Få 10 gode råd til at håndtere din tristhed.

Der er dage, hvor alt virker håbløst. Leverpostejsdage, hvor alt føles gråt i gråt. Nogle gange går tristheden over af sig selv. Andre gange har du brug for lidt hjælp til at komme videre. Her får du 10 tips til, hvordan du håndterer din tristhed bedst muligt.

Måske kender du det her:
Du vågner.
Glor ud ad vinduet på gråvejret.
Føler dig tung i kroppen – og har mest lyst til at gemme dig under dynen og lukke helt ned.

Alle svinger i humør.
Sådan er det for de fleste af os. Humøret går simpelthen op og ned. For nogle er humørsvingningerne små, mens de for andre kan være ret voldsomme.

Heldigvis kan du tit gøre en del for at få det bedre – for at leve med og komme godt igennem tristheden. Start med de her 10 gode råd:

Start med at give dig selv lov til at være trist.
Mange af os begynder at gruble, når vi er triste. Vi prøver at analysere situationen og tænker fx ‘Hvorfor har jeg det så elendigt … jeg burde være gladere!’
Problemet med at gruble er, at det sjældent hjælper dig frem til at løse problemet. Fordi der ofte slet ikke er et problem eller en konkret årsag. Tristheden skyldes simpelthen skiftende kemiske processer i din hjerne. Det er en naturlig del af livet.
Så prøv at acceptere din tristhed!
Acceptér, at sådan er det bare lige nu. Giv tristheden plads uden at begynde at grave en masse i den. Og husk at være god ved dig selv imens.
Sandsynligvis forsvinder tristheden så helt af sig selv efter et stykke tid.

Det andet gode råd er at græde.
Det er nemlig godt for dig at græde. Trykket indeni letter ligesom, og det skyldes blandt andet kemien i din krop. Når tårerne triller, pumper hjernen endorfiner ud i dit system. Endorfinerne får dig til at falde til ro og giver samtidig dit humør et skub opad. Så hvis du kan, så græd. Det hjælper!

3. Snak med andre om, hvordan du har det.
Svære følelser er som slyngplanter. De kan vokse vildt stærkt. Forgrene sig. Og nogle gange ender de med at omslutte dig helt og holde dig fast.
Men du kan sagtens få slyngplanterne til at slippe. Komme af med nogle af de svære følelser. Du skal bare dele dine følelser dem med folk omkring dig. Tale med nogen, om hvordan du har det.
Og tit er det ikke så afgørende, hvem du snakker med. Det vigtigste er, at du snakker med nogen.

Det fjerde råd er at skrive dine tanker og følelser ned.
Nogle gange ved vi præcis, hvorfor vi føler os nede. Andre gange er der ikke en klar årsag til, at vi har det, som vi har det. Tristheden føles bare som en mørk klump indeni. En mental smerte.
I begge tilfælde kan det være en rigtig god idé at skrive dine tanker og følelser ned. Når du skriver, får du nemlig afløb for dine triste følelser, og det hjælper tit på humøret.
Desuden bliver du klogere på din tristhed. Du slapper mere af og kan stille og roligt tænke over, hvad du – måske! – kan gøre ved din tristhed.

Råd #5 er at få tankerne over på noget andet.
I råd nummer 1 skrev vi, at det er godt bare at være i – og acceptere din tristhed uden at gruble over årsagerne. Men det virker imidlertid også at flytte din opmærksomhed til noget andet. Foretag dig noget, der tvinger dig til at tænke på andre ting.
Se fx to sæsoner af din yndlingsserie, bag en plade kanelsnegle, gå en tur eller tag med vennerne på stadion. Eller gør noget helt femte. Bare det giver dig en pause fra din tristhed.

Du kan også skrive 3 gode ting ned fra dagen.
Alt, hvad du giver din opmærksomhed, vokser. Det gælder både din tristhed og de mere opløftende ting her i livet.
Gør det derfor til en vane at skrive tre gode ting ned fra dagen. Tre ting, der gjorde dig glad.
Og det behøver absolut ikke være store ting, slet ikke. Det gælder bare om at fange de små, gode øjeblikke, der ellers let bliver overset.
Måske lavede du en lækker dribling til fodbold. Måske serverede din far lasagne til aften. Eller måske blev dobbelttimen i tysk aflyst. Det hele tæller!

Det 7. råd er at smile – og gøre noget godt for andre.
‘Smil til verden, så smiler den til dig!’ lyder en talemåde. Og ja, ja, det orker du måske ikke lige umiddelbart … som i overhovedet ikke!
Men hør lige her: Smileriet har mindst to fordele:
For det første narrer du din hjerne til at få dig i bedre humør, når du smiler – også selvom du ikke umiddelbart føler nogen som helst grund til at smile!
For det andet bliver dit smil tit gengældt af andre. Og det gør dig i bedre humør. Det er derfor, man siger, at glade mennesker og godt humør smitter.
Endelig kan du også gå skridtet videre og gøre noget godt for andre. Så bliver de nemlig rigtig glade. Og du oplever deres glæde og bliver smittet! Hold fx døren for en anden – eller lad én i køen i supermarkedet komme foran dig.

Du kan også løfte humøret med lidt motion.
Måske orker du nada i de her dage. Og det er helt naturligt, hvis tristheden gør dig træt og tung i kroppen.
Ikke desto mindre bliver du meget gladere, når du bevæger dig. Og det behøver overhovedet ikke være en ironman eller 1500 meters tempo-svømning. En smule bevægelse og frisk luft gør tit en forskel.
Så gå en tur! Hop 10 minutter på lillebrors trampolin, eller løb en tur omkring søen. Når du er aktiv, frigiver din hjerne en masse stoffer, der løfter dit humør og giver dig energi. Og vælger du en aktivitet, som du synes er sjov, får du endnu mere overskud.

Det næstsidste råd er at få hjælp på din skole eller dit uddannelsessted.
Hvis du er nede, kan du have svært ved at samle dig om skolen og lektierne. Det er helt naturligt. Prøv derfor at tale med din lærer om, hvordan du har det. Så kan han eller hun tage lidt ekstra hensyn til dig. Du kan også gå til skolens sundhedsplejerske eller studievejleder – så kan I sammen finde ud af, hvad du kan gøre for at få det bedre.

Det sidste råd er at snakke eller skrive med en rådgiver på nettet.
Nogle gange er det lettest at tale med folk, der ikke kender dig. Har du det sådan, kan du fx ringe til Børnetelefonen. De har åbent hele året, og du kan både tale eller chatte med en rådgiver.
Du er også meget velkommen til at skrive til Mindhelpers brevkasse – så vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig videre.

Her til sidst vil jeg bare lige minde dig om, at selvom du måske har været trist længe, uden at noget rigtigt hjælper, så må du ikke gå i panik.
Det er helt normalt, at humøret i nogle perioder tager et dyk.
For nogle er tristheden dog mere vedvarende og de rammes af sygdommen depression. Det er en tilstand, hvor man føler sig trist i længere tid – og mister interessen og glæden ved de ting, der ellers plejer at gøre en glad.
Hvis du er bange for, om du har en depression, så kan du tjekke vores guide med de typiske tegn på depression. Den finder du nederst i den skrevne artikel.

Ellers vil jeg bare slutte med at sige, at jeg håber, du kan bruge nogle af de råd, du lige har fået.
Og at vi i den skrevne artikel også har en række videoer, jeg synes, du skal gå ind og se. Lytter du med fra en podcastapp, finder du et link til den skrevne artikel i beskrivelsen.